NYT: Motionscykling på landevej OBS!! Ingen cykling i Maj
Hver søndag kl. 10 fra ASG´s klubhus i April måned
I foråret vil ASG forsøge at udvide tilbuddet af cykelaktiviteter – i første omgang med motionscykling på landevej. Udgangspunktet vil være ture af et par timers varighed på Nordlandets naturskønne asfalterede biveje – måske med enkelte afstikkere til det øvrige Bornholm. Det må anbefales at benytte racercykel; der er ikke megen fokus på tempo, men først og fremmest at alle vender hjem med en god cykeloplevelse – eventuelt kombineret med fartleg som fx skilte- og bakkespurter undervejs. Der lægges vægt på socialt sammenhold og stor sikkerhed under cyklingen – og brug af cykelhjelm er obligatorisk.
Forsøgsvis begyndes der med kørsel hver søndag kl. 10:00 i april måned. Hvis der er passende tilslutning kan det udvides med træning en ugentlig hverdagsaften (fx onsdage kl. 18:00) fra maj og videre henover sommeren, hvor lyset er med os.
Kontaktperson: Jens Thostrup, 61 45 03 45Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
MTB

Vi kører på MountainBike, alt fra helt nybegyndere, til Danmarks dygtigste instruktør, Christian Terry. Christian lærer os at lege og håndtere vores MTB. Det er ikke udstyr eller hastighed, der er vigtigt, men at vi har det sjovt, og at vi er sammen mens vi træner. Der er ikke krav til evner, alle kan være med, og vi deler os op, så alle kan få noget ud af træningen.
Det eneste du skal gøre, er at møde op kl. 17.00 om onsdagen ved Pension Lindesdal i Sandvig, med din MTB, en hjelm og kraftig lygte(hvis det er mørkt), der kan lyse spor op. Så er du klædt på, til mellem 1 og 2 timer i selskab med ligesindet, der har det sjovt på vores cykler.
Vi glæder os til at se dig
De bedste hilsner
ASG MTB